Alister McGrath skulle have besøgt Danmark i september 2022, men måtte desværre aflyse grundet en glædelig familiebegivenhed. Heldigvis har han i samme omgang lovet at komme til Danmark i 2023 d. 14.-15. september. Vi kan således gennemføre det planlagte program omend et år senere.
Når McGrath i september 2023 gæster Danmark, vil han forelæse om C. S. Lewis’ liv og omvendelse, samt om hvordan man kan formidle kristendommens tiltrækningskraft og skønhed gennem historier, hvilket han betegner narrativ apologetik.
C. S. Lewis
Torsdag d. 14. september holder McGrath foredrag om narnia-forfatteren, C. S. Lewis. Her vil han udfolde C. S. Lewis’ livshistorie, om hvordan han som ung ateist mødte kristendommen, og hvordan dette forvandlede hans liv og satte et stort aftryk på hans forfatterskab og tanker om tro, Gud og meningen med livet. Foredraget finder sted i Aarhus Valgmenighed kl. 19.30-21.30. Læs mere her.
Narrativ apolgetik
Fredag d. 15. september holder McGrath temadag om hvordan man kan formidle kristendommens tiltrækningskraft og skønhed gennem brug af historier. Denne tilgang betegner han: Narrativ apologetik. Temadagen består af fire lektioner og finder sted i Aarhus Valgmenighed kl. 9-14. Læs mere her.
Alister McGrath
Er professor i teologi ved Oxford Universitet og en af verdens førende forskere i C. S. Lewis’ liv og tanker, forfatter til den roste biografi C. S. Lewis: A life (2013). Han er desuden en produktiv forfatter, dygtig formidler og kendt offentlig debattør, der har debatteret Guds eksistens og troens relevans med kendte ateister som Richard Dawkins, Christoffer Hitchens og Daniel Dennett. Han er desuden udpeget som verdens mest indflydelsesrige nulevende teolog af academic influence.
Sidste gang Alister McGrath gæstede Danmark var i 2016. Her samlede han i alt 550 deltagere til to foredrag om tro og viden samt en temadag om samme emne dagen efter. Læs mere og gense videoerne der fra her.