I samarbejde med Kristeligt Forbund for Studerende (KFS) arrangerer Center for Kristen Apologetik Studielivskonference til august. Konferencen er målrettet studerende fra hele landet og kommer til at foregå på “Ungdomsøen”. Den 50.000 m² kunstigt byggede ø vil give rig mulighed for fisketure, morgenbadning, bålhygge samt natløb i de 2,5 km underjordiske gange.
Det bliver således i ideelle rammer, når Studielivskonferencen løber af stablen. Her bliver der god tid til fordybelse, bibelundervisning og apologetiske foredrag. Visionen er at samle studerende på tværs af studiebyer til en lejr med højt fagligt niveau, med plads til sænke tempoet og med godt fællesskab omkring at kende Jesus og gøre Jesus kendt.
Apologetiske foredrag
Jakob V. Olsen, sognepræst og ph.d. i teologi, vil tirsdag kl. 13-14.30 tale om emnet:
C. S. Lewis’ genfortryllende verdensbillede. Hvorfor kristendommen tilbyder et smukkere og dybere verdensbillede end naturalismen.
Troels Nymann Eriksen, der studerer Litteraturhistorie og religionsvidenskab, vil onsdag kl. 13-14.30 tale om emnet: Når Bibelen provokerer. Hvorfor de moderne indvendinger til Bibelen ikke står på neutral grund.
Følg med på facebook, hvor det fulde program vil blive offentligtgjort på https://www.facebook.com/events/285462945668132/
Tilmelding:
Pris: 500 kr. inkl. kost og logi
Rabat: 100 kr., hvis man vil sove i eget telt. Derudover 10 % for medlemmer af KFS
Antal pladser: 50
Tilmeldingen er åben på https://kfs.dk/billet/