Kirken og de fattige

Ofte hører man det sagt, at folk var mere religiøse i gamle dage, hvor man også var mere fattige. Fattigdommen var en af grundene til at flere søgte trøst i religionen. Mange har fået det indtryk ved at læse romanen Fiskerne af Hans Kirk. Sekularisering af samfundet og tilbagegang for kirken i Danmark og Vesteuropa siden 1945 søges så forklaret med den øgede velstand i denne periode.

I denne artikel stilles der spørgsmålstegn ved en sådan forståelse af en direkte sammenhæng mellem kristen tro og økonomiske vilkår.

Kirken er for de fattige

Gennem kirkens historie er det rigtigt, at den kristne kirke altid har tiltrukket mennesker fra de svageste grupper i samfundet. I oldkirkens menigheder havde kristendommen særligt appel til kvinder, slaver, børn, fattige og syge. Der var også kristne i kejserfamilien og andre rige, men de fattige og udstødte var meget modtagelige for kristendommens budskab om, at for Gud er alle lige værdige. Jesu lignelse om den barmhjertige samaritaner, der ikke gik forbi den nødlidende har sat sine spor. For kirken har det at hjælpe fattige og syge været noget helt naturligt. De fattigste søgte vel også til de kristne menigheder, fordi de der kunne modtage mad og praktisk hjælp gennem kirkens diakoni.

Kirkerne vokser i dag blandt fattige

Den kristne kirke har også i dag nogle af sine vækstområder i de fattigste dele af verden. I Etiopien har den lutherske kirke oplevet voldsom vækst, så den i dag er det største lutherske kirkesamfund i hele verden, større end de nordiske folkekirker og de tyske landskirker. Samtidigt er Etiopien et af verdens allerfattigste lande.

Men kirkerne vokser også blandt rige

Det land i verden med flest kristne er USA, der jo hører til verdens rigeste lande. Derovre oplevede man i perioden 1945-65 et boom i kirkeaktivitet og kirkemedlemskab, samtidigt med en økonomisk højkonjunktur og USA’s opstigen til at være verdens førende land i mange henseender.

Sydkorea er et andet eksempel. Her har de kristne kirker i perioden 1950-2000 oplevet en vækst uden sidestykke i historien, mens landet samtidigt har udviklet sig til et af verdens rigeste industrilande med høje indkomster.

Kina er også et eksempel. Her er de kristne kirker vokset meget siden 1980, efter kommunismens mest undertrykkende tid. Men væksten er ikke jævnt fordelt. De nykristne kinesere bor typisk i de rige kystprovinser, hvor også den økonomiske vækst finder sted. Det er tydeligt, at kirken snarere tiltrækker den unge elite ved kysten end folk i den fattige, indre del af Kina.

I Danmark så man i 1800-tallet en tilsvarende udvikling.

Vækkelsen i 1800-tallet ramte ikke primært fattige

Hang de religiøse vækkelser i Danmark i gamle dage ikke sammen med datidens fattigdom? Nej, så enkelt er det slet ikke. Efter den store nordiske krig, som sluttede i 1720, var Danmark ramt af den dybeste fattigdom, men tiden 1725-1750 var ikke en tid, hvor folk søgte til kirke og kristendom i særlig grad. Den periode, der havde mest fremgang for kirken og mest religiøs bevægelse, var derimod slutningen af 1800-tallet, hvor de økonomiske muliggeder var anderledes gode.

Der var en stor vækkelse i Skjern i 1897, men folk derovre var ikke specielt fattige – hverken mere eller mindre fattige end folk i lignende danske byer – så der må være andre grunde til, at vækkelsen kom netop der. Man skal snarere forklare den stærke religiøse bevægelse i Skjern ved at se på de kirkelige traditioner, sognet allerede havde på forhånd, og på nogle bestemte stærke personligheder, som kom til det sogn.

Der var også religiøs vækkelse i Skagen i 1890’erne. Hvis fiskernes fattigdom og farlige erhverv skulle være forklaringen på det, hvorfor kom vækkelsen først til Skagen, da området var i økonomisk fremgang, og fiskeriet var blevet mere sikkert end før? Og hvorfor var der andre tilsvarende danske fiskerbyer, hvor folk slet ikke søgte til kirken og religionen?

Alle undersøgelser, der er lavet om forholdet mellem religion og økonomi, vækkelse og fattigdom i Danmark, afkræfter den udbredte teori om at jo fattigere folk er, jo mere går de i kirke. Det har nemlig vist sig, at de folkekirkelige vækkelser især nåede middelklassen, mens det var svært at nå samfundets laveste lag. Landarbejdere og byarbejdere levede under trøstesløse forhold, og her var der ikke lydhørhed. Mange fandt kun trøst i alkohol.

Den danske kirkehistorie giver ikke meget belæg for at sige, at religion virker som opium for folket. At fattigdom fik folk til at søge trøst i det hinsides. Umiddelbart synes det snarere sådan, at aktiv kristen tro virkede som benzin på motoren.

Vækkelsen i 1800-tallet hjalp ud af fattigdom

Åndelige vækkelser i 1800-tallet var tilsyneladende med til at løfte mennesker socialt og politisk. Historikeren Hans Vammen har beskrevet, hvordan vækkelse til levende kristen tro løftede folk fra bondestanden socialt og menneskeligt: Bevidstheden om at være Guds børn gav de vakte et selvværd og en selvbevidsthed, så de turde stå op mod myndighederne, fordi man frygtede Gud mere end mennesker (jævnfør Apostlenes Gerninger 5,29). Troen styrkede folk ved at lære dem at tage svære tider af Guds hånd, og indbyrdes hjalp man måske hinanden i svære tider.

I dagligdagen medførte den kristne tro ofte nogle nye etiske idealer, som i sig selv kunne bidrage til forbedring af de sociale forhold. Den billige brændevin indebar en risiko for at drikke sig fra hus og hjem, og hvor en familiefars alkoholmisbrug blev afløst af gudsfrygt, flid og nøjsomhed, kan det ikke siges at være overraskende, at vækkelsen på sigt medførte sociale fremskridt.

Vækkelsens vægt på læsning af Bibelen og andagtslitteratur fremmede desuden indirekte de vaktes boglige færdigheder, hvilket også kunne komme dem til gode på det samfundsmæssige plan.

Jesu ord om de rige

Jesus advarede imod de farer, der er ved rigdom. Det er vanskeligt for en rig at komme ind i Himmeriget, sagde han (Matthæus-evangeliet 19,23). Ejer man meget, bliver man let optaget af det – og vil eje endnu mere. Og så kan man i sin materialisme glemme livets store spørgsmål – og omsorgen for andre. Det er også et aspekt ved spørgsmålet om rigdom/fattigdom og kristen tro.

For videre læsning: Kurt E. Larsen: Kirkeretninger i Danmark. Kristendommens veje fra oplysningstid til nutid. Kristeligt Dagblads forlag 2022.