Kan man tro på Gud med videnskabelig integritet?

Lad mig starte med et fysik-fun fact. Jeg har ikke altid lige meget held med at fyre fysik-fun facts af, men det holder mig ikke for at prøve igen: Vidste du, at når man bevæger sig, går tiden langsommere? Du må gerne grine. Det er teoretisk muligt for en mor at blive yngre end sin datter. What? Måske synes du, at tidsrejser og langsom aldring er lige usandsynlige, men for moderne fysik er tidsrejser fiktion, og langsom aldring er fakta. Et konkret eksempel, hvor vi skal tage højde for tidens finurlige natur, er i GPS-satellitter. Urene i GPS-satellitter er indstillet til at halte efter urene på Jorden med 1 sekund hver 300’ende år. Det er ikke ret meget. Google Maps viser os en forkert placering med 11 km om dagen, hvis ikke urene var indstillet sådan! Og vi kan jo vitterligt se, om vi står ved den rigtige opgang på vores telefoner, når vi skal besøge et nyt sted. Grunden til, at GPS-satellitternes ure er sat til at gå langsommere end urene her på Jorden er, at de bevæger sig hastigt i kredsløb om Jorden, og at de er højere oppe i tyngdefeltet. Filmen Interstellar er ikke total fiktion.

Man kan hurtigt blive revet med af naturvidenskabernes utrolige opdagelser, og det er også det, der er sket for dele af den moderne filosofi: Naturvidenskaben kommer til at forklare alt. Bevidsthed er menneskers software og skal kortlægges med computervidenskab. Etik er ikke mere end følelsesudbrud. Teleologi og ydre mening med livet er blot indbildning. Min filosofiunderviser sagde for et par uger siden, at hvis man lægger sig ud med naturvidenskaben, så kæmper man mod en stærk modstander. Det er det, jeg har til hensigt at gøre i denne artikel: Naturvidenskaben forklarer ikke alt. Derfor kan vi med naturvidenskabelig integritet kan tro på Gud.

Hvis du tilfældigvis læser kemi på universitetet i Aarhus, så har du brugt Peter Atkins’ bog Physical Chemistry på 3. semester. Atkins’ filosofiske ståsted kan kaldes stærk scientisme: ”En proposition er sand og rationel, hvis og kun hvis det er en videnskabelig proposition”. Problemet med dette ståsted er, at udsagnet ikke selv er naturvidenskabelig, men et udsagn om naturvidenskaben. Det er en andenordens påstand om naturvidenskab. Sætningen mellem anførselstegnene er filosofi og ikke naturvidenskab, og derfor lever den ikke op til egne standarder. Stærk scientisme er selvmodsigende.

Ingen af mine medfysikstuderende er, så vidt jeg ved, stærke scientister. Måske nogle var det på 1. semester, men de er det ikke længere. Jeg læser mit tilvalg i filosofi, og hvis man som filosofistuderende er stærk scientist, har man undergravet hele sin uddannelse! Måske det også undergraver din uddannelse/arbejdsområde?

En mere forsvarlig position at holde er svag scientisme, som siger: ”der kan være rationelle og sande propositioner udenfor naturvidenskaben, men naturvidenskaben er dominerende og trumfer enhver uenighed. Alt bør forklares naturvidenskabeligt.”

Dialog bliver til monolog, når du inviterer naturvidenskaben med ind i din diskussionsklub.

Jeg ser to grundlæggende problemer for både stærk og svag scientisme. For det første forudsætter naturvidenskaben filosofiske påstande. Vi kan ikke bedrive naturvidenskab i den blå luft. Naturvidenskaben antager som minimum disse seks påstande: (1) Der findes en ydre verden, (2) vi kan stole på vores kognition og sansninger til at vide noget om den ydre verden, (3) logikkens love, (4) sprogets tilstrækkelighed til at beskrive verden, (5) værdier i naturvidenskaben som fx at man bør undersøge sine teorier på en fair måde og præsentere sine resultater ærligt og (6) uniformitetsprincippets gyldighed til at validere induktion. Listen kan fortsættes.

Det vigtige argument for mig er ikke, at naturvidenskaben forudsætter netop disse seks fundamentale filosofiske antagelser, men at naturvidenskaben forudsætter filosofiske antagelser. Naturvidenskabens fly letter ikke uden filosofiske antagelser. Stærk scientisme benægter sandhedsværdien af disse antagelser og svag scientisme fejlvurderer deres styrke. Et hus er ikke mere stabilt end sit fundament. På samme måde leverer naturvidenskaben ikke mere sikre overbevisninger end sikkerheden af det filosofiske fundament.

Det andet problem for stærk og svag scientisme er, at der findes bedre retfærdiggjorte overbevisninger udenfor naturvidenskabens domæne. Det kunne fx være en etisk overbevisning om, at man ikke må slå uskyldige mennesker ihjel, non-kontradiktionsprincippet eller trekantsgeometri. Det er ikke svært at forestille sig, at vores naturvidenskabelige viden ser ganske anderledes ud om 100 år. Det er det smukke ved naturvidenskaberne! Men det er svært at forestille sig, at Pythagoras’ læresætning viser sig fejlagtig eller at mord på uskyldige på et tidspunkt bliver moralsk acceptabelt.

Mit andet argument har to følger: Der findes viden udenfor naturvidenskabens domæne, og vi er mere sikre på nogle ikke-naturvidenskabelige udsagn i en epistemisk forstand. Det betyder ikke, at Gud findes, men det betyder, at naturvidenskaben ikke kan forklare alt, hvorfor der er plads til at tro på Gud med videnskabelig integritet.

Min udfordring til dig er at finde det virkelighedssyn som bedst forklarer, hvad du og andre oplever, erfarer og observerer. For mig giver verden bedst mening, hvis den treenige kristne Gud er en del af denne virkelighed. Lad mig give dig blot et eksempel herpå, selvom jeg har flere.

Jeg erfarer, at relationer er det vigtigste i denne verden. Relationer fylder mit liv med mening og formål. Mine venner, min kæreste. At få lov til at være noget for nogen. At få lov til at være med. Man skulle næsten tro, at vi er skabt til relationer. Hov, vent … det er jo faktisk det, kristendommen siger, at vi er! Gud er i sin inderste kerne en relation. Faderen elsker Sønnen, som elsker Helligånden, som elsker Faderen og omvendt. Vi er skabt i Guds billede, så vi minder om ham. Derfor giver det mening, at relationer betyder så meget for os.

Kristendommen giver en forklaring på relationers betydning, og det stemmer overens med mine erfaringer. I lyset af denne artikels hovedpointe, at naturvidenskaben ikke kan forklare alt, kan jeg samtænke min tro og mine erfaringer med videnskabelig integritet. Jeg kan tro på Gud med videnskabelig integritet, fordi naturvidenskaben ikke forklarer alt.