Gå til indhold

Fem apologetiske bøger til sommeren

Inspiration til opbyggelig apologetisk litteratur til sommeren

af den

Sommeren er ved at være skudt i gang, og mange iler til bibliotekerne for at få deres læselyst stillet. Man kan endelig lægge pensumlitteratur, rapporter, juridiske paragraffer – eller hvad man nu sidder med til daglig – på hylden og samle bøger op, man kan læse af ren og skær interesse og nysgerrighed.

Derfor vil jeg her anbefale fem bøger med apologetisk relevans, man kan overveje at læse over sommeren. Min egen oplevelse med at læse apologetisk litteratur er, at det ofte er opbyggende, kan sætte gang i spændende tanker, jeg ikke ellers havde haft og hjælper mig til at sætte ord på, hvorfor jeg er kristen over for andre.

 

Edward Feser, Five Proofs of the Existence of God (Ignatius 2017)

Jeg vil starte med en af de tunge drenge. Feser er filosofiprofessor og blev overbevist om Guds eksistens, da han begyndte at undervise på universitetet. Bogen her gennemgår fem filosofiske argumenter for Guds eksistens, som først er blevet fremlagt af den klassiske filosof Aristoteles (384–322 f.Kr.), nyplatonismens fader Plotin (204-270 e.Kr.), kirkefaderen Augustin (354-430), middelaldermunken Thomas Aquinas (1225-1274) og den moderne filosof Leibniz (1646-1716). Selv finder jeg ikke alle argumenter lige overbevisende, men her er meget at lære, og Feser giver læseren værktøjer til at forholde sig til seriøse skeptiske indvendinger, som vigtige filosoffer som David Hume (1711-1776) og Immanuel Kant (1724-1804) har rejst. Til sidst besvarer Feser også mindre sofistikerede, men langt mere udbredte modargumenter som ”Hvis universet har en årsag, må Gud også have en årsag”, ”Gudsargumenterne er bare ’God of the gaps’, for en dag finder vi en videnskabelig forklaring på alting” og ”Hvis kristne afviser eksistensen af Zeus, Venus, Thor osv., er det inkonsekvent ikke at afvise den kristne Gud af samme grund.” Alt i alt giver Fesers bog en god indføring af den filosofiske samtale om Guds eksistens fra Aristoteles’ tid til i dag.

 

Carsten Vang, Når sten og potteskår fortæller. Hvordan den nyeste arkæologi kaster nyt lys ind på Bibelen (Kolon 2023)

Carsten Vang er lektor emeritus fra Menighedsfakultetet – og min tidligere underviser i hebraisk og Første Mosebog! Han har arbejdet meget med det Gamle Testamentes arkæologiske baggrund, og i bogen her deler han frugten af sit arbejde. Selvom man ikke med arkæologien definitivt kan bevise, at alt i nederste detalje, der er beskrevet i det Gamle Testamente, er sket, kan arkæologien dog kaste lys over det Gamle Testamente og dets kontekst, og det kan både gøre teksterne mere troværdige for læseren, men også – og måske vigtigere – hjælpe bibellæseren til at leve sig ind i Abrahams, Moses’ og Davids verden. Vang undersøger blandt andet, om fortællingen om Abraham er historisk sandsynlig, hvilke arkæologiske spor, der findes efter erobringen af Jeriko og hvordan arkæologien har kastet nyt lys over Davidsbyen Jerusalem, der viser sig at være vigtigere, end arkæologer før har antaget. Hvis man vil læse en smagsprøve på Vangs grundige arbejde, kan man læse hans artikel her på siden om udvandringen fra Egypten, belyst af arkæologien.

 

C.S. Lewis, Den store skilsmisse (Prorex 2023)

Helge Hoffmann har på fænomenal vis oversat en række af C.S. Lewis’ bøger til dansk på ny – læseoplevelsen er naturlig, ordvalget skarpt og man optager knapt, man sidder med en oversættelse. Selvom Lewis’ Det er kristendom (Mere Christianity) ofte finder en plads på en top fem-liste som denne over apologetiske bøger (og med rette), har Lewis’ skønlitterære værk Den store skilsmisse alligevel gjort et stærkere indtryk på mig. ”Men Den store skilsmisse er skønlitteratur – var det ikke meningen, du skulle anbefale apologetisk litteratur, Andreas?!” Jo, lige præcis! Og derfor kommer Den store skilsmisse med – for apologetikken skal andet og mere end at lave filosofiske og historiske argumenter – hvor berettigede de end er – den skal også fortælle en skønnere og sandere fortælling om virkeligheden. Bogen her handler om himmel og helvede – intet mindre. To abstrakte og virkelighedsfjerne idéer, som man vist skal være lidt skør for at tro på! Men Lewis vover at være konkret – hvad hvis himmel og helvede er virkeligt? Altså virkeligt virkeligt, jordnært, helt konkret, erfaringsnært? Selvom Lewis’ bog er fiktion, runger den af sandhed – det er svært at læse de bevægende beskrivelser af menneskers kampe og længsler uden at se, at Lewis har en særlig forståelse for menneskets psyke. Synd og nåde, lov og evangelium, helvede og himmel er måske nok kristen lingo, men Lewis viser, at det er en yderst passende og klargørende måde at beskrive virkeligheden på.

 

Sr. Miriam Mortensen OSB, Skønnest af alt. En biografi om Niels Steensen (Katolsk 1993)

Den kristne tro kan skabe troværdighed gennem argumenter og fortællinger, som mine første tre anbefalinger antyder, men også gennem troværdige eksempler på mennesker, der lever et integritetsfuldt kristent liv. De mennesker kan vise, at det kristne liv kan være sandt, godt og skønt – og sådan et menneske er danske Niels Steensen (1638-1686). Mortensen fortæller Steensens historie fra medicinstudierne på Københavns Universitet under Bartholdi, til rejser rundt i Europa med store videnskabelige opdagelser, til Steensens tid som biskop over Norden. De naturvidenskabeligt interesserede vil kunne forundres over Steensens ærlige videnskabelige forskning, hans opdagelse af hjertet som muskel og grundlæggelsen af geologien. Til de mere filosofisk orienterede er Steensens indledningsforelæsning på Københavns Universitet i 1673 banebrydende; her siger Steensen de stærke ord, der også er anledning til bogens titel: ”Pulchra quae videntur, pulchriora quae sciuntur, longe pulcherrima quae ignorantur.”, på dansk: ”Skønt er det, der ses, skønnere er det, der forstås, skønnest af alt det, som ikke begribes.” For de teologisk nørdede, er der meget at hente i Steensens refleksioner om forholdet mellem naturvidenskaberne og troen og inkarnationens relation hertil. Alt i alt var Steensen en alsidig mand, og hans historie er fascinerende og gribende på mange forskellige måder.

 

Jens Bruun Kofoed, Før Darwin. Et forord til debatten om skabelse og evolution (Kolon 2018)

Kofoed er dansk forsker i det Gamle Testamente, og hans arbejde, især med Skabelsesberetningen, har om noget beriget den danske kirke. I bogen her giver han et crash course i samtalen om skabelse og naturvidenskab. Hvis du vil danne dig et overblik over diskussionen i Vesten, men også i Norden, er det her et godt sted at starte. Kofoed viser et godt overblik over de forskellige positioner i debatten og giver en ordentlig og faglig indføring i nogle vigtige og relevante teologiske spørgsmål, heriblandt: Hvordan skal vi forstå Adam og Eva? Syndefaldet? Universets opståen? Kofoed argumenterer ikke først og fremmest for sin egen position i debatten, men forsøger at belyse den fra forskellige vinkler og insisterer på, at kristne bør kunne tale sammen om deres uenigheder i disse spørgsmål. Selvom jeg har nogle forbehold for Kofoeds beskrivelse af evolutionær skabelse (at Gud har skabt gennem evolution), er der ingen bitterhed at finde i bogen, men ordentlighed, høj faglighed og et ærligt ønske om frugtbar dialog – derfor anbefaler jeg at læse bogen, hvis man vil forsøge at forstå forskellige perspektiver på skabelse og naturvidenskab. Hvis man gerne vil læse noget mere argumenterende, kan man også overveje at supplere med Vi tror på Himlens og Jordens Skaber (Credo 2023) redigeret af undertegnede (ja ja, ananas i egen juice og alt det der), hvor forskellige forfattere går i dialog med hinandens synspunkter på sagen.

 

God sommer og god læselyst!

Forfatter

Andreas Østergaard Jacobsen, stud.theol. og studentermedarbejder i CKA