Gå til indhold

Er religion ikke roden til alt ondt?

af den

Med angrebet på World Trade Center d. 11. september 2001 blev det klart for alle, hvad man på en måde altid har vidst, nemlig at religion ikke bare er et gode. Siden da har nyateismen med Richard Dawkins i spidsen fremført det synspunkt, at religion helt igennem er et onde, ja nærmest roden til alt ondt. Dette kommer eksempelvis til udtryk i titlen på Christopher Hitchens bog: gud er ikke stor – hvordan religion forpester alt. Og dette synspunkt har vundet en vis genklang.

Det er imidlertid ikke et træffende synspunkt. Der kan ganske vist ikke herske tvivl om, at religion kan resultere i onde handlinger. Det kan både skyldes, at dette ligger i religionen selv (eller i den med religionen forbundne kultur), som når man eksempelvis i visse afrikanske religioner dræber tvillinger, fordi fødsel af tvillinger anses for at være udtryk for en forbandelse. Og det kan skyldes, at man kan anvende religionen som dække over egen stræben efter magt. Det klassiske eksempel er her den mere eller mindre træffende marxistiske forestilling om, at overklassen udnytter religionens løfte om himmelsk herlighed til at pacificere arbejderklassen, sådan at den ikke kræver jordisk retfærdighed. Og der gives helt nutidige eksempler på, at pakistanske muslimer uden grund anklager deres personlige fjender for blasfemi for dermed at få dem ryddet af vejen.

Generelt er der grund til at tro, at der i mange tilfælde, hvor det ser ud til at være religiøst motiveret onde handlinger, er tale om at en blanding af religiøse og andre motiver. Det har formentlig været tilfældet i mange af de såkaldte religionskrige.

Det betyder for det første, at religionen ikke kan siges at være roden til alt ondt. Der er mange andre kilder til onde handlinger: Begær efter magt og indflydelse, politiske ideologier, hævn for tidligere overgreb osv.

Og for det andet kan der henvises til utallige eksempler på, at religion har haft positiv effekt. Holder vi os til vor egen kulturkreds, har det historisk set i høj grad været kirken og kristendommen, der i århundreder har fokuseret på skole og sygehusvæsen. Og det er stadigvæk i høj grad kristne organisationer som ”Blå Kors”, der tager sig af alkoholikere og andre misbrugere. Det er KFUKs sociale arbejde, der står bag ”Reden” og andre tilbud til prostituerede osv.

Kort sagt har religion og kristendom altså på ingen måde rene hænder i forhold til ondskab. Men religionen er slet ikke den eneste kilde til ondskab. Og religion og kristendom har historisk og aktuelt på mangfoldige måder bidraget til kærlighed og konkret omsorg.


Forfatter

Kurt Christensen
dr.theol., professor i religionsfilosofi på Menighedsfakultetet, centerleder for CKA