Er der sammenhæng mellem naturvidenskab og ateisme?

Tror du på Gud? Dit svar på dette spørgsmål, kan være påvirket af, om du er videnskabsmand eller ej. Dette viser en undersøgelse ledt af Elaine Howard Ecklund om synet på tro og videnskab i en række lande verden over (2015). Undersøgelsen, der er den største til dato, viser, at videnskabsmænd overordnet er mindre religiøse end andre mennesker. Særligt tydeligt er det i USA. Her afviser 34 % af naturvidenskabelige forskere, at de tror på Gud. Dette er i kontrast til den øvrige befolkning, hvor kun 2 % afviser tro på Gud. Dermed lader undersøgelsen til at bekræfte den udbredte opfattelse: At tro og viden er i konflikt, og at videnskab går hånd i hånd med ateisme.

Helt entydigt er billedet dog ikke. I Hong Kong er det omvendt. Her er der halvt så mange ateister blandt videnskabsmænd (26 %), som i den øvrige befolkning (55 %). Faktisk viser undersøgelsen, at over halvdelen af de adspurgte forskere i både Italien, Indien, Taiwan og Tyrkiet betegner sig selv som religiøse. Desuden mener kun et mindretal af forskerne, at der er konflikt mellem tro og viden. Selv i England, som er et af de mest sekulariserede lande i undersøgelsen, mener kun 32 % af forskerne, at tro og viden er i reel konflikt med hinanden.

Det ateistiske livssyn er dog overrepræsenteret i naturvidenskabelige kredse, viser undersøgelsen. Spørgsmålet er så, om det betyder, at naturvidenskab og ateisme naturligt hænger sammen. Når vi dykker ned i naturvidenskabens historie, mener jeg at vi finder, at videnskab ikke behøver hænge sammen med ateisme. Nogle gange tvært imod.

Da videnskaben blev opfundet

Den moderne naturvidenskab opstod i 1600-tallet. Mange tænker formentlig, at naturvidenskaben opstod, fordi man nu stod med ryggen til Middelalderen og dens religiøse verdensbillede. Foran ventede en tid præget af oplysning og fritænkning.

Ifølge Steinar Thorvaldsen, professor hos Tromsø Universitet, er dette dog at overse en væsentlig pointe: De tre ledende pionerer inden for moderne naturvidenskab, Johannes Kepler, Isaac Newton og Galileo Galilei var alle gennemgribende religiøse og formet af en kristen overbevisning. Både Kepler og Newton skrev, at deres motivation for at bedrive naturvidenskab, er, at de ønsker at hjælpe mennesker til bedre at kunne erkende skaberen gennem naturen. F.eks. skrev Newton i indledningen til sit hovedværk Principia Mathematica: “Dette overvældende smukke system bestående af solen, planeter og kometer kunne kun fremkomme fra et intelligent og mægtigt væsen.”

Også Galileo var overbevist kristen. Han mente, at årsagen til, at man kan beskrive universet gennem matematik og lovmæssigheder, er, at vi kan undersøge de tanker, som det guddommelige intellekt har udtænkt for universet. Galileo er kendt for at have været i strid med flere katolske teologer fordi han afviste jorden som universets centrum. Der er mange holdninger til hvordan denne strid skal tolkes. Her vil jeg blot nævne, at manden i centrum – Galileo selv mente ikke, at hans videnskabelige konklusioner var i modstrid med Bibelen. Han var dybt overbevist om Bibelen og dens verdensbillede. Han fandt altså ingen konflikt mellem tro og viden.

Ud fra sin gennemgang af den moderne videnskabs tre grundlæggere konkluderer Thorvaldsen, at den bibelske tro på en skaber, var afgørende for, at den moderne naturvidenskab blev udviklet: “Den nye naturvidenskab blev udviklet præcis på baggrund af hvad 1. Mosebog i Bibelen påstår om virkeligheden.”

Det store brag

En anden årsag til at mange anser tro og viden som konfliktende entiteter, skyldes teorierne om universets og livets udvikling. Både fra kristent og ateistisk hold er det blevet hævdet, at Big Bang-teorien udgør en alternativ forklaring på universets oprindelse, og derfor udgør den et argument for ateisme. Men da teorien blev fremsat for cirka 100 år siden, var holdningen en anden. Dengang var det almindelige synspunkt blandt fysikere, at universet er evigt. En tanke som stemmer godt overens med, at der ikke har været nogen transcendent skaber, som har fået universet til at begynde med at eksistere. Men i 1931 skete der noget markant nyt. Georges Lemaître, der var katolsk præst, fremførte teorien om, at universet ikke er statisk, men har en begyndelse i en stor eksplosion, et såkaldt Big Bang.

Teorien mødte i starten stor modstand – ikke mindst fra ateistisk hold. John Maddox, lederen af det anerkendte naturvidenskabelige tidsskrift Nature, fandt teorien ”totalt uacceptabel”, fordi den medfører en “ultimativ begyndelse for vores verden”. Dermed giver den “rigelig begrundelse” for troen på en skaber. Faktisk er også navnet Big Bang et nedsættende udtryk, som blev opfundet af den ateistiske fysiker Fred Hoyle. Navnet Big Bang blev første gang brugt, da Hoyle i en engelsk radioudsendelse med hån i stemmen forholdt sig til den nye teori om, at universet skulle være opstået i et ”stort brag.”

Ateistiske videnskabsmænd som Hoyle og Maddox forsøgte at diskreditere Big Bang, fordi de så, at teorien indikerer, at universet har en begyndelse. Dermed giver teorien belæg for at hævde, at noget må have bragt universet til at eksistere. Og dette noget kunne oplagt være Gud.

Livets udvikling

Evolutionsteorien ses af mange som værende i uoverensstemmelse med troen på en skaber. Men også her, kan historien nuancere billedet. Teoriens grundlægger Charles Darwin svingede i sin holdning til Guds eksistens. Formentlig endte han dog som agnostiker. Darwins måske nærmeste samarbejdspartner Asa Grey derimod, var en dedikeret kristen. Darwins faglige respekt for Grey var enorm, hvorfor han i et brev til Grey skrev, at han var det menneske i verden, vis ros Darwin værdsatte mest. Grey mente som kristen, at naturen er fuld af tegn på Guds eksistens, og han prøvede ivrigt at overbevise Darwin om, at vende tilbage til troen på Gud. Grey mente, at Gud er kilden til livets oprindelse og udvikling: ”Gud selv er den allersidste irreducerbare kausale faktor, og derfor kilden til al evolutionær forandring.”

Da evolutionsteorien i første omgang blev fremsat, blev den altså af en central forsker ikke anset for at være et problem for troen på Gud. Tværtimod kunne Grey uden problemer integrere teorien i et kristent syn på Gud som livets ophav og skaber.

En berygtet ateist

En af de mest markante ateistiske skikkelser i 1900-tallet er filosoffen Antony Flew. Flew var dybt engageret i spørgsmålet om Guds eksistens og blev toneangivende for den filosofiske debat mellem ateisme og gudstro. I bogen The Presumption of Atheism (1976) fremsatte han hypotesen om, at ateisme bør være den neutrale udgangsposition, indtil nogen formår at fremsætte et positivt argument for Guds eksistens. Dette værk opnåede stor indflydelse. Selv under nyateismens fremmarch i 00’erne blev Flews argumenter hyppigt anvendt, når ateister debatterede med gudstroende.

I 2007 udgav Flew dog en bog, som markant ændrede hans aftryk for eftertiden. Den bar den overraskende titel: There is a God: How the world’s most notorious atheist changed his mind.  Flew havde forladt ateismen. Nu troede han på en Gud. Præcis hvem denne Gud er, kunne han ikke sige med sikkerhed. Det store spørgsmål er da, hvad der fik Flew til at skifte holdning, her i kølvandet på hans karriere. I bogen skriver han følgende begrundelse for sin gudstro: ”Det korte svar er dette: Det er det verdensbillede, som efter min mening udspringer af moderne naturvidenskab.”

I løbet af 1900-tallet havde naturvidenskaben gjort en række opdagelser, som for Flew indikerer, at der findes en gud. En af dem, er opdagelsen af universets begyndelse med Big Bang. En anden er opdagelsen af flere naturlove, som kan beskrives med matematik, samt at disse love ’tilfældigvis’ har nøjagtigt de kvaliteter, som gør, at der kan eksistere liv i universet. Efter min mening er denne historie alt for overset. Hvis en af de mest markante ateistiske skikkelser i 1900-tallet, kan konvertere til gudstro på baggrund af naturvidenskaben, da udfordrer det tanken om principiel konflikt mellem tro og viden. Det taler ligefrem for det modsatte.

Afslutning

Selvom ateisme er overrepræsenteret blandt videnskabsmænd, mener jeg, at videnskabens historie anfægter, at der skulle være en konflikt mellem tro og viden. Den moderne videnskab udsprang af en kristen tankegang, og centrale personligheder omkring de store teorier om universet og livet mente, at disse teorier er i overensstemmelse med kristendommen. Ja, ligefrem underbygger deres overbevisning. Derfor nåede Antony Flew frem til, at naturvidenskabens opdagelser udgør det positive argument for Guds eksistens, som han efterlyste.

Også i dag findes der overbeviste kristne blandt de mest fremtrædende videnskabsmænd. Et kendt eksempel er Francis Collins, som er naturvidenskabelig rådgiver for den amerikanske præsident. Før det har han været leder af the Human Genome Project. Her gjorde han den banebrydende opdagelse at kortlægge det menneskelige genom.

Når det kommer til de nyeste videnskabsmænd, de yngre forskere, viser Ecklunds undersøgelse, at der er en lille stigning i andelen som, som tror på en Gud. Men hvordan statistikken udvikler sig, kan kun fremtiden vise.

Citater fra engelsk er af forfatteren oversat til dansk.