Apologetik med Bibelen i hånden

Jeg ved ikke, hvad du tænker på, når du hører begrebet kritisk teori. Måske tænker du på kritisk raceteori, og den plads, den har indtaget i den amerikanske kulturkamp. Måske på 1930’ernes Frankfurterskole der også betegnes som kritisk teoris første generation og har ført til, at man i dag taler om fire generationer af kritisk teori, hvor den seneste er repræsenteret ved den tyske stjernesociolog Hartmut Rosa (1965-).[1] Måske har du ikke skænket begrebet en tanke, før du mødte det i denne artikel.

Kritisk teori – hvad er det?

Kritisk teori er et omstridt begreb, men et bud på, hvad det er, kommer fra den australske kristne idehistoriker Christopher Watkin, der er aktuel med bogen Biblical Critical Theory (2022) og definerer begrebet meget bredt. Ifølge ham har en kritisk teori to funktioner: For det første gør den nogle ting særligt synlige. En kritisk teori er altså som et par briller, vi kan tage på, og når vi kigger på verden igennem den, ser vi noget, som vi ikke nødvendigvis så så klart før. For det andet gør den nogen ting særligt værdifulde. En kritisk teori har altså et værdisæt med sig og hævder, at nogle ting er gode og vigtige, og andre ikke er.

Bibelsk kritisk teori – hvad er det, og hvorfor er det vigtigt?

I bogen Sådan når vi vesten igen fra 2020 (på dansk i 2021) præsenterer den amerikanske præst Timothy Keller en strategi for, hvordan kristne kan drive mission i Vesten, og en af dem er ved at udvikle en kristen kritisk teori. En sådan kritisk teori skal ifølge Keller analysere og kritisere den omgivende kultur ud fra evangeliet med inspiration fra kirkefaderen Augustins (354-430) værk Om Guds stad fra 413-426.[2]  Ifølge Keller finder vi et godt bud på, hvordan en sådan kristen kritisk teori, ser ud i den føromtalte Biblical Critical Theory af Christopher Watkin.[3]

Watkin har valgt at kalde sit projekt en bibelsk kritisk teori og ikke bare en kristen kritisk teori for at understrege, at det ikke bare en kristen filosofi, han vil lave, men at han meget eksplicit vil bruge Bibelen til at analysere den moderne vestlige verden. En bibelsk kritisk teori er altså ifølge Watkin en kritisk teori, der kigger på verden gennem Bibelen, og når det sker, er der ting, der bliver synlige og ting, der bliver værdifulde. Formålet er altså ikke at komme med et bibelsk forsvar for kritisk raceteori eller at inkorporere Frankfurterskolens ideer i den kristne teologi, men at bruge Bibelens historie som de briller, vi ser verden igennem. Watkins anledning til at udvikle en bibelsk kritisk teori er en oplevelse, han havde på universitetet. Her blev han præsenteret for en masse kritiske teorier til at forstå verden igennem, f.eks. feministiske og postkoloniale kritiske teorier, men han savnede en kristen kritisk teori, der kunne gå i dialog med disse andre former for kritisk teori. Selvom Watkins bog henvender sig bredt, har han derfor også et tydeligt akademisk sigte; han ønsker, at den bibelske kritiske teori, han præsenterer, skal kunne bruges i akademia i dialog med – og som er seriøst alternativ til – andre kritiske teorier.

Watkin ønsker at undgå i hvert fald to tendenser, som han mener, har præget mange moderne vestlige kristnes måde at relatere til den omgivende kultur. For det første oplever han, at meget apologetisk arbejde er præget af en metode, hvor man kigger på kristendommen udefra. Det kunne f.eks. være gudsargumenter eller argumenter for, hvorfor opstandelsen er troværdig. Fælles er, at man tager udgangspunktet i et udefrablik på kristendommen og vurderer kristendommen ud fra kulturen og dens ståsted – i stedet advokerer Watkin for, at vi må tage udgangspunkt i kristendommen og derudfra vurdere kulturen. For det andet oplever han, at meget kristen samtidsanalyse ikke bruger Bibelen, når den vil forstå og forklare kulturen, men i stedet bruger en masse teoretikere. Watkin ønsker, at bibelteksten og samtidsanalysen i stedet smelter sammen, så samtidsanalysen sker gennem de bibelske tekster.

Hvad kan vi bruge Bibelsk kritisk teori til i Danmark?

Watkins bog har fået en del opmærksomhed blandt evangelikale i USA, og det er sågar blevet foreslået, at den vil ændre måden at tænke apologetik på.[4] Derfor er det også relevant at overveje, hvad den kan bidrage til i en dansk sammenhæng; bogen er imidlertid en moppedreng på over 600 sider, og derfor vil jeg blot pege på tre områder, hvor jeg synes, at Watkins bog kan være en inspiration i Danmark. For det første kan bibelsk kritisk teori ses som en form for narrativ apologetik, som kan vise sig at have stort missionalt potentiale. For det andet kan bibelsk kritisk teori ses som et forsøg på at skabe en helbibelsk tilgang til apologetik, hvor de apologetiske overvejelser er tæt knyttet til Bibelen, og hvor man ikke blot plukker enkelte steder ud, men bruger hele Bibelen. For det tredje kan bibelsk kritisk teori ses som et forsøg på at bruge oldkirkens apologetik i moderne tid.

1) Bibelsk kritisk teori som narrativ apologetik med missionalt potentiale

I efteråret 2023 var den britiske teolog Alister McGrath i Aarhus til Center for Kristen Apologetiks temadag om narrativ apologetik. Ifølge McGrath er moderne mennesker langt mere optaget af fortællinger end argumenter, og derfor er en narrativ apologetik, der vægtlægger fortællinger som overbevisningselement, særligt relevant i vores tid. Hvis det er sandt, må Watkins arbejde bydes særligt velkomment. Watkin mener nemlig, at Bibelen er én stor fortælling om verden og mennesket, som vi kan finde os selv og vores verden i og kan derfor også ses som en form for narrativ apologetik. Derfor går hans projekt også ud på at gennemgå alle bøger i Bibelen fra Første Mosebog til Johannes’ Åbenbaring og prøve at analysere og vurdere vores kultur gennem den bibelske fortælling. Ifølge Watkin indeholder vestlig kultur en masse forskellige fortællinger om, hvem og hvad, mennesket og verden er. Når vi kigger på de moderne vestlige samfund gennem Bibelens fortælling, ser vi også disse alternative fortællinger, og kan gennem Bibelens fortælling se, hvilke dele af disse fortællinger, der er gode, sande og sammenhængende, og hvilke der ikke er. Når McGrath taler om narrativ apologetik, tænker han ikke nødvendigvis, at det er vigtigt at bruge Bibelens fortælling, men er også glad for fx at bruge egne oplevelser eller fiktion, særligt C. S. Lewis’ Narnia-bøger; heroverfor står Watkin meget på, at det er den bibelske fortælling, vi skal præsentere, og jeg synes, at hans hjerte for at bruge Bibelen så eksplicit er inspirerende.

Watkin lægger som nævnt vægt på, at det er kristendommen, der skal analysere og vurdere kulturen i stedet for den anden vej rundt. Her er han især inspireret af Timothy Keller og den anglikanske teolog Lesslie Newbigin, der begge har fremhævet, at en sådan metode er afgørende for at drive mission i Vesten. Watkin foreslår konkret, at en sådan vurdering og analyse af vestlig kultur kan ske ud fra Bibelen ved diagonalisering (diagonilization). Ifølge Watkin er vestlige samfund præget af, at man har spaltet to ting, der egentligt er forenelige og dyrket dem som et modsætningspar. Dette kalder han reduktionistiske kætterier (reductional heresies). Det, Bibelen kan, er at vise, at disse ting ikke nødvendigvis er modsætninger, men kan hænge sammen. Et eksempel kunne fx være dikotomien mellem traditionelle og moderne samfund. I traditionelle samfund kan der være så stor vægt på fællesskabsidentitet, at individet ødelægges – omvendt kan der i moderne samfund være så stor vægt på individets identitet, at fællesskabet negligeres. Ifølge Watkin diagonaliserer Treenigheden denne modsætning ved at vise, at det individuelle og fællesskabet ikke er modsætninger, der kan spilles ud mod hinanden. Den Treenige Gud, tilværelsens ophav, indeholder nemlig både det individuelle og kollektive, og det på en sådan måde, at hverken fællesskab eller individualitet ødelægges eller negligeres, men sådan at begge fastholdes. Watkin fremhæver flere af sådanne falske modsætningspar gennem bogen og prøver at vise, hvordan Bibelen diagonaliserer dem.

2) Bibelsk kritisk teori som apologetik knyttet til Bibelen

Desuden synes jeg, at der er meget potentiale i at have en apologetik, der ikke bliver løsrevet fra den bibelske åbenbaring, og af flere grunde: For det første kan det være med til at sikre, at det, man får sagt apologetisk, er i overensstemmelse med Bibelen og ikke bare spekulationer, hvilket forstærkes af ønsket om at have en helbibelsk tilgang, der ikke blot vægtlægger enkelte bibeltekster. For det andet kan det forhåbentlig øge kristnes bibellæsning og -kundskab, noget som flere har peget på, kan være et problem blandt kristne i dag.[5] Jeg oplevede da også selv at se nye dimensioner i den bibelske fortælling ved at læse Watkin. Endelig leder det også dem, apologeten forsøger at overbevise, direkte ind i mødet med Guds skriftåbenbaring. Jeg har tit fået apologetik forklaret som det, der skal hjælpe med at rydde stenene for menneskers vej hen til Bibelen og Jesus, men her præsenterer Watkin en apologetisk metode, hvor man bliver direkte mødt med Bibelen, hvilket jeg synes er enormt interessant. Endelig er der meget potentiale i at bruge hele den bibelske fortælling til at bedrive apologetik. Jeg oplever, at det ofte er de samme tekster, der bruges, når kristne taler om apologetik, især ApG 17 med Paulus’ Areopagos-tale, 1 Pet 3,15 med trosforsvars-opfordringen og Første Mosebog 1-3 om skabelsen og syndefaldet. Her er det fedt, at Watkin ønsker at gøre brug af hele Bibelen og hævder, at hele Bibelen kan bruges apologetisk og til at sige noget ind i vores tid.

3) Bibelsk kritisk teori som en revitalisering af Oldkirkens apologetik

Som nævnt efterlyste Keller en kristen kritisk teori, der var inspireret af Augustins Om Guds Stad, og Watkins gør en del ud af at sige, at Biblical Critical Theory er et forsøg på at lave en moderne udgave af dette værk, hvor den romerske kulturelle kontekst nu er udskiftet med den moderne vestlige. Ifølge Keller og Watkin består Om Guds stad af to dele: Del 1 konfronterer romersk kultur ved at kritisere romersk religion og filosofi – del 2 kompletterer romersk kultur ved at fortælle den bibelske fortælling fra Første Mosebog til Johannes’ Åbenbaring og vise, hvordan kulturens dybeste længsler er at finde i Bibelens historie om verden. Watkin prøver med sin Biblical Critical Theory at inkorporere begge dele, dog på en sådan måde, at han væver dem sammen, så kritikken af moderne vestlige kultur sker igennem de bibelske tekster. Inkorporeringen af Augustin i moderne teologi og apologetik er ikke et projekt, som Watkin er alene om. Radical Orthodoxy, en bevægelse blandt anglikanske teologer som John Milbank, som Watkin er inspireret af, har siden 1990’erne arbejdet med at bruge Augustin til at udvikle en kristen filosofi, der kan tale ind i moderne vestlige samfund. Det samme har den kristne analytiske filosof Alvin Plantinga, hvis arbejde har haft stor indflydelse på moderne apologetik. Jeg læste selv Augustins selvbiografiske værk Bekendelser for nyligt og blev overrasket over, hvor relevant den oplevedes, og hvor meget den havde at sige ind i moderne filosofiske diskussioner om bevidsthed, hermeneutik og tidsteori, og jeg tror, at der er meget at hente her for moderne kristne. Mit indtryk er, at mange af os, der er protestanter, let kan overlade oldkirkens teologer til katolikkerne, men Watkins bog kan måske være en anledning til at overveje, om vi kan lade os inspirere fra stemmer fra Oldkirken, ikke kun Augustin, men også folk som Justin Martyr, Tertullian og Athanasius.[6]

Konklusion

Watkins store insisteren på, at vi skal bruge Bibelen, når vi bedriver apologetik, er inspirerende, og han formår virkeligt at bringe de bibelske tekster i dialog med samtiden. At vi skal kigge på kulturen gennem kristendommen og ikke på kristendommen gennem kulturen synes jeg et spændende take på apologetik, selvom det måske også kan tendere mod en bestemt form for reformert apologetiktradition, den presuppositionelle, der ikke er helt uproblematisk.[7] Jeg tror, at det er meget både missionalt og akademisk potentiale i at kigge på Bibelen som et stort narrativ eller en stor kritisk teori, der kan gå i dialog med de andre narrativer og kritiske teorier, der findes i vores kultur, og her er der helt sikkert inspiration at hente i Oldkirken. Og derfor, kære læser, vil jeg selvfølgelig gerne opfordre dig til at læse Watkin og eventuelt også Augustin – men jeg vil faktisk endnu mere opfordre dig til at gøre det, Watkin gør: Læs i Bibelen og prøv at forbinde det, du læser der, med den verden, du er en del af – måske vil du se, at Bibelen har mere at sige, end man i første omgang skulle tro, og at den kan være med til at diagonalisere de reduktionistiske kætterier, der også findes i vores danske kultur.

Litteraturliste

[1] (kritisk teori – Teoriens oprindelse og udvikling – lex.dk, 2023)

[2] (Keller, 2021), 16-17

[3] (Watkin, 2022), xvi

[4] Fx i https://www.youtube.com/watch?v=MdoCFbUyfys

[5] Fx den amerikanske præst i John  Mark Comer i i https://www.podbean.com/media/share/dir-jashj-1d694101?utm_campaign=w_share_ep&utm_medium=dlink&utm_source=w_share

[6] Et forsøg på at gøre dette er fx Andreas Østergaard Jacobsens artikel om Brevet til Diogenet, https://apologetik.dk/resource/verdens-aeldste-trosforsvar/

[7] Se Emil Børty Nielsens artikel, https://apologetik.dk/resource/hvordan-overbevise-de-fem-apologetiske-metoder/