Kan naturens love virkelig sige noget om Gud?

Foredrag ved Martin Vase

af den

En af de mest forundrende opdagelser i moderne fysik er, at flere af de naturkonstanter, der indgår i fysiske love, ikke kunne være meget anderledes, uden at liv var forhindret i at eksistere i universet. De sidste 40 år har det været meget omdiskuteret, hvad forklaringen er på dette fænomen, der går under navnet “fine-tuning”. Ofte bruges det som argument for, at universet er skabt med en guddommelig intention om, at liv skal eksistere i det. Da den ateistiske fysiker Fred Hoyle opdagede et af de første eksempler på fine-tuning, regnede han det for den oplagte forklaring, at “et superintellekt har drevet gæk med fysikken.” Dog er argumentet sjældent et, der gør ateistiske fysikere religiøse. Så hvilke alternative forklaringer findes der, og er de gode? Skal vi forvente, at naturvidenskab en dag vil kunne eliminere forundringen? Giver det overhovedet mening at finde Gud i noget så abstrakt som naturkonstanter? De spørgsmål vil blive drøftet i dette foredrag.

Oplægget holdes af Martin Vase, som studerer Fysik på Århus universitet.
Foredraget afholdes på Menighedsfakultetet, Katrinebjergvej 75, 8200 Aarhus N
Foredraget koster 50 kr (25 kr for studerende)
Foredraget foregår d. 5 marts fra 19:30-22:00
Alle er velkommen.

Vi afholder også foredrag mandagen efter d. 12 marts. Her er temaet robotetik, og du kan læse mere her https://www.facebook.com/events/1367293106716240/

URL: https://apologetik.dk/kan-naturens-love-virkelig-sige-noget-om-gud/