Gå til indhold

John Dickson kommer til Aarhus og holder foredrag

af den

Den australske apologet, John Dickson, gæster Aarhus d. 23 oktober til foredrag om, hvorfor kirken gør så meget ondt i Guds navn.

Korstog, hekseafbrændinger, kvindeundertrykkelse og uendeligt mange sager med børnemisbrug. Kirken har gjort forfærdelige ting i Guds navn.
Men omvendt er kirken også kendt for at hjælpe syge og fattige samt fastholde individets uendelige værdi. Hvad skal vi tænke om denne mærkelige institution?

Dette svære spørgsmål har John Dickson undersøgt indgående. Undersøgelserne resulterede i, at han i 2018 producerede dokumentaren: For the Love of God, som blev vist i biograferne og på nationalt TV i Australien.

Der er altså god grund til at glæde sig, til at han vil udfolde resultatet af sine undersøgelser i Aarhus. Titlen bliver her: In the name of God! How the church is better and worse than you ever imagined.

Om John Dickson

John Dickson er PhD i antik historie og underviser på både Macquarie og Sydney Universitet. Han er forfatter til over 15 bøger om apologetik og kristendom og har produceret 3 dokumentarer, som alle er blevet sendt på nationalt australsk TV.

Praktiske oplysninger

Onsdag d. 23 oktober, kl. 19.30-21.30
Menighedsfakultetet, Katrinebjergvej 75, 8200 Aarhus N
Entré: 50 kr. Tilmelding ikke nødvendig.
Foredraget er på engelsk

Læs mere på begivenheden på facebook